Temaside: Skovhornuglerne i Bagsværd 2004/2005
Det er kendt, at Skovhornugler (Asio otus) overvinter i større eller mindre grupper i samme træ. I Københavnsområdet er der observeret sådanne overvintrende grupper på Vestre Kirkegård, Utterslev mose og i Bagsværd. I vinteren 2004/2005 overvintrede op til 16 Skovhornugler i samme fyrretræ på en stille villavej i Bagsværd. Det gav ikke kun trængsel i fyrretræet men også på den stille villavej som følge af de mange fuglefolk, der lagde vejen forbi. Træets ejer samt naboer og genboer tog det nu meget pænt. De havde stor forståelse for den oplevelse det er, at se så mange ugler på en gang. Især den oplevelse at iagttage 16 ugle flyve ud på jagt, omtrent på samme tid cirka 40 minutter efter solnedgang.
Trængslen i fyrretræet gjorde det muligt at få en mængde fotos. Nedenfor er der knyttet en tekst til hvert foto, som kan være med til at beskrive uglernes adfærd.
Trængslen i fyrretræet gjorde det muligt at få en mængde fotos. Nedenfor er der knyttet en tekst til hvert foto, som kan være med til at beskrive uglernes adfærd.
Ugletræet i Bagsværd (fyrretræet i midten af fotografiet) den 30. december 2005.
Den 29. december sneede det kraftigt. Sneen lagde sig tungt på fyrretræets grene.
Den 29. december sneede det kraftigt. Sneen lagde sig tungt på fyrretræets grene.
Ugletræet er et cirka 7 meter højt mere eller mindre kugleformet fyrretræ. I midten er det relativt åben, øverst er det mere lukket. Det står få meter inde i en privat villahave. Nogle ugler er lette at få øje på, mens dem der for eksempel sidder øverst, er mere end almindeligt svære at at få øje på. Der bliver i de fleste tilfælde optalt flere ugler når de flyver ud på jagt, efter solnedgang, end hvis man prøver at optælle dem om dagen.
4044. Skovhornugle (Asio otus). Bagsværd, 2005-03-05.
Klik på fotoet for at se en større udgave.
Skovhornuglerne overvintrede fra oktober/november frem til april (omtrent 6 måneder). Om dagen hviler de i træet, og om natten er de på jagt efter føde. Det må være koldt at sidde i et træ en hel dag, i regn, sne og blæst. Selvfølgelig er de klædt godt på i en tyk fjerdragt, men alligevel. Efterhånden som foråret begyndte at nærme sig og solen fik mere magt, var det på solrige dage mulige at se mange ugler på en gang, sidde frit fremme på træets solside og varme sig. Her et foto fra en kold lørdag formiddag.
4003. Skovhornugle (Asio otus). Bagsværd, 2005-03-05.
Klik på fotoet for at se en større udgave.
Samme lørdag formiddag som øverste uglefoto, sad denne ugle i cirka 2 meters højde et par meter fra fortovet. Som tidligere nævnt var det koldt, og der var sne på fyrretræets grene. Den prøvede formodentlig at drage nytte at den tidlige sol. Den var relativt upåvirket at hundelufterne, som gik forbi på fortovet neden for. For ikke at forstyrre uglen unødigt, er den fotograferet fra modsatte side af villavejen ved hjælp af en 400 mm telelinse. På et tidspunkt kom naboen med den lille hvide hund forbi, og fik øje på uglen. Det fik uglen til at blive lidt mere vagtsom, se dette foto.
3883. Skovhornugle (Asio otus). Bagsværd, 2005-02-19.
Klik på fotoet for at se en større udgave.
Uglerne har tilsyneladende deres mere eller mindre faste pladser i fyrretræet, hvor de hver dag sidder og hviler. Denne ugle sad i en åbning i træet gennem et par uger, hvor den kunne sole sig. Hér samme ugle, en uge senere, hvor den sidder præcis på samme sted, se dette foto
3767. Skovhornugle (Asio otus). Bagsværd, 2005-02-19.
Klik på fotoet for at se en større udgave.
En anden ugle sad det meste af vinteren på samme gren. Jeg begyndte efterhånden at kalde den "Olsen". Har skovhornugler behov for at varme sig, vender de sig tilsyneladende med front mod solen. På Olsens plads er der en åbning i fyrretræet, som den kan vende sig imod, når den får behov for at varme sig. I ovenstående foto får Olsen varmet overkroppen.
Her er et andet foto af Olsen: Se dette foto fra den 22. januar. Du kan sikkert genkende de samme grene, som uglen sidder på. Bemærk ligheden mellem mønstret på uglens fjerdragt og overfladestrukturen på fyrretræets grene.
Her er et andet foto af Olsen: Se dette foto fra den 22. januar. Du kan sikkert genkende de samme grene, som uglen sidder på. Bemærk ligheden mellem mønstret på uglens fjerdragt og overfladestrukturen på fyrretræets grene.
3107a. Stor skovhornugle (Asio otus). Bagsværd, 2005.01.22.
Klik på fotoet for at se en større udgave.
Op til 16 Skovhornugler i samme fyrretræ går tilsyneladende an uden de store gnidninger. Hvis derimod to sultne egern blander sig, og går på jagt efter fyrrekogler i samme træ, kan det godt skabe lidt opstandelse. Ovenfor kan du se Olsens reaktion på, at et egern kommer for tæt på. Olsen begyndte at baske med vingerne og hvæse af egernet. Egernet kom desværre ikke med på fotoet; men jeg har overbevist mig selv om, at jeg kan se noget egern-brunt bag grenene til venstre i fotoet. På Olsens blik, synes det også som om, at egernet er i den retning.
3107b. Stor skovhornugle (Asio otus). Bagsværd, 2005.01.22.
Klik på fotoet for at se en større udgave.
Det er fristende, at zoome ind på Olsens hoved. Heldigvis er der opløsning nok i foto 3107a til, at det kan lade sig gørre.
3131. Stor skovhornugle (Asio otus). Bagsværd, 2005.01.22.
Klik på fotoet for at se en større udgave.
De to egern hoppede ned af fyrretræet, og roen sænkede sig igen over Olsen og resten af uglerne.
Efter den 31. marts 2005 blev der ikke observeret flere ugler i fyrretræet for denne vinter.
Alle fotos af skovhornuglerpå dette websted:
Updated: 2008.09.10 · Email: